Webudvikling

Én samlet platform – klar til Dentools næste idé

Dentools eksisterende løsning havde understøttet forretningen i mange år, men var ikke længere fulgt med virksomhedens behov. Med en ny webbaseret platform har Dentool samlet kunder, maskiner, tilbud og webshop i én brugerflade - uden at give slip på sin histo

Læs casen
Én samlet platform Kunder, lager, forespørgsler, tilbud og webshop hænger nu sammen.
Opret kun én gang Maskiner og ændringer synkroniseres automatisk til dentool.dk på tre sprog.
Kortere fra idé til funktion Den nye platform kan løbende udvides, når nye behov og muligheder opstår.
01

En vigtig løsning var blevet en begrænsning

Dentool har siden 2001 handlet med brugte industrimaskiner til kunder i hele verden. Hver maskine er unik og har sine egne specifikationer, billeder og datablade.

Gennem årene havde virksomheden opbygget en database med mere end 30.000 kunder samt tusindvis af maskiner, tilbud og forespørgsler. Den eksisterende løsning rummede vigtig viden, men var med tiden faldet bagud.

Systemet skulle installeres på den enkelte computer, mens webshop, billeder og andre arbejdsgange blev håndteret forskellige steder. Det gav ekstra arbejde og gjorde det svært at skabe et samlet overblik.

“Vores system stod til en modernisering – en webløsning med eget CRM-system og direkte upload til hjemmesiden på tre sprog. Udfordringen var at bruge de eksisterende data på kunder, varelager og så videre i samme brugerflade som det eksisterende system.” — John, direktør, Dentool

02

En ny platform på et stærkt fundament

I stedet for at starte forfra blev den nye platform bygget videre på Dentools eksisterende database og deres eksisterende arbejdsprocesser.

Dermed kunne virksomheden bevare hele sin historik og samtidig få en moderne, webbaseret løsning, der fungerer på computer, tablet og mobil. Den kører i driftsmiljø med ekstern backup, så Dentool ikke længere skal vedligeholde og servicere egne servere.

I dag er CRM, lagerstyring, tilbud, kundeforespørgsler og webshop samlet i én arbejdsflade. Medarbejderne arbejder videre med de processer, de kender- bare hurtigere og med færre manuelle trin. Den dobbelte registrering af de samme oplysninger er væk, og med den også en stor del af de fejl, den førte med sig.

03

Fra lager til webshop i én arbejdsgang

Når en maskine oprettes eller rettes i platformen, bliver oplysninger, billeder og datablade automatisk opdateret på dentool.dk på dansk, engelsk og tysk. Samtidig udfyldes søgeord og øvrige SEO-felter automatisk, så maskinen er klar til Google fra første opslag.

Bliver maskinen solgt, markeres den som solgt i webshoppen. Kunden får samtidig mulighed for at forespørge på en tilsvarende maskine.

Det betyder mindre dobbeltarbejde, færre fejl og en webshop, der altid afspejler det aktuelle lager.

04

Kunder og lager tæt på hinanden

Platformen sammenholder kundernes forespørgsler med de maskiner, Dentool har på lager.

Sælgeren får vist de bedste muligheder, mens vigtige forskelle bliver fremhævet tydeligt. Når en ny maskine kommer ind, kan Dentool samtidig se, hvilke kunder der tidligere har efterspurgt noget tilsvarende. Kunder og forhandlere over hele verden er samtidig delt op i e-mailgrupper efter segment. Derfra kan Dentool sende nyhedsbreve og tilbud til op mod 20.000 modtagere direkte fra platformen, uden eksterne lister eller separate systemer.

Det gør det nemmere at opdage salgsmuligheder og reagere, mens kundens behov stadig er aktuelt. Salg og efterspørgere kan følges direkte i systemet, uden at nogen skal lede efter oplysningerne andre steder.

05

Tilbud på få minutter

Når den rette maskine er fundet, kan sælgeren oprette og sende tilbuddet direkte fra platformen.

Kundeoplysninger, lagernummer, billeder og priser samles automatisk, og den afsendte mail gemmes på tilbuddet. Al tilbuds- og mailkorrespondance ligger samlet på den enkelte kunde, så alle kan se, hvad kunden har modtaget, og følge dialogen videre.

Resultatet er en hurtigere tilbudsproces, mindre tid brugt på at lede – og et fælles overblik over kunden.

“Arbejdsgangene er blevet nemmere. Der spares tid på dobbelt registrering, fejlene bliver reduceret, og det er blevet nemt at følge op på tilbud. Vi har alle tilbud og mailkorrespondance liggende under den specifikke kunde. Vi tænker, vi sparer omkring 20% arbejdstid med den nye løsning.” — John, direktør, Dentool

06

Overblik over forretningen

Platformens dashboard viser blandt andet salgets udvikling, maskinernes tid på lager og resultaterne for de seneste 12 måneder sammenlignet med den foregående periode.

Ledelsen får dermed et aktuelt beslutningsgrundlag, mens medarbejderne har den information, de skal bruge, samlet ét sted. Fra forsiden kan medarbejderne gå direkte til et tilbud, en kunde eller den enkelte maskine på lageret. Det, der før krævede søgninger flere steder, tager nu få klik.

07

Klar til næste idé

Dentool har ikke blot fået en erstatning for det gamle system. Virksomheden har fået en samlet ERP- og CRM-platform, der forbinder de vigtigste dele af forretningen.

Det sparer tid, reducerer fejl og gør værdifuld viden tilgængelig på tværs af virksomheden. Samtidig er vejen fra en ny idé til en brugbar funktion blevet kortere, fordi nye muligheder kan bygges direkte ind i den platform, medarbejderne allerede bruger.

Platformen er bygget enkelt og kan udvides med nye services – for eksempel opkobling til de portaler, hvor Dentool i dag lægger meget manuelt arbejde. Dentool er dermed gået fra en løsning, der skulle holdes i live, til et fundament, der kan udvikle sig sammen med forretningen.

“Jeg kan kun anbefale Expera til et kommende projekt eller til opstart af et projekt.” — John, direktør, Dentool

Flere cases

Se andre projekter jeg har bygget

Skal din løsning være den næste case?

Fortæl mig kort, hvad du gerne vil have ud af din hjemmeside – så vender jeg tilbage med et ærligt bud på, hvad der giver mening.

Ekspera Kit - Holdbart værktøjssæt til industrielle formål og professionel brug.